Kender du følelsen af at være ligegyldig ...
Måske går du med denne følelse fordi du af dine omgivelser altid har fået at vide at du skulle gøre tingene på en anden måde eller være stille og ikke blive set. Følelsen af at være forkert.
Det du som barn og ung oplever som værende en skuffelse eller vrede fra de voksnes side kan nemt sætte sig til skyld og skam og dermed følelsen af at være forkert. Skyld over ikke at forstå. Skam over at ikke at gøre tingene rigtigt. Forkert fordi du ikke bliver rummet. Altsammen følelser der kan sætte sig dybt i dit system og give dig et selvbillede af at være ligegyldig.
Men du er ikke ligegyldig. Aldrig nogensinde. Og hvis du har brug for at jeg råber det til dig så kom forbi mig og jeg skal lade dig forstå hvor skøn du er.
Men selvfølgelig skal det også rodfæste sig indefra. Den eneste måde du kan kan komme videre på er ved at knuse dit selvbillede. Opsøge hjælp. Få sat ord på. Handle på det du mærker. Det er en proces og den kan være sej, men så længe du har en eller flere der lytter og støtter op om dig, så er du på vej. På vej til at blive en ny udgave af dig selv. En udgave der gerne må ses og høres og som aldrig kan gøre noget forkert. Blot gøre tingene anderledes næste gang, hvis du finder det rigtigt for dig.
Jeg vil rigtig gerne lytte og heale dig til større balance og jeg ved af erfaring at du, hvis du vil, kan træde frem og være stolt af den du er, nemlig et smukt menneske.
Kærligst
Line❤️