Har du kræft ... Eller kender du nogen der har det ...
Jeg fik kræft som 25 årig. Et tosset tidspunkt i sit liv at skulle deale med det, men samtidig en gave at få muligheden for at opdage mig selv på ny. Det kan lyde nemt at sige når jeg stod der midt i mit livs krise, men det var vitterlig sådan. Det var som om jeg for alvor mærkede livets mening og jeg havde været så heldig at jeg havde oplevet meget af verdenen, så jeg husker jeg sagde til min kæreste - hvis jeg skal herfra nu, så har jeg oplevet alt det jeg kunne ønske mig. Jeg husker jeg følte dyb taknemmelighed og at jeg altid havde en usynlig hånd der holdt mig om anklen. Jeg vidste jeg blev passet på. Dengang var jeg ikke bevidst om det jeg ved idag, men jeg vidste at nogen var hos mig og det føltes godt. Når jeg lå der på Riget i isolation i 2x8 dage med radioaktiv jod i kroppen, og ingen kontakt til dem jeg elsker, fordi jeg var til strålefare for andre, så var det godt at mærke at jeg ikke var helt alene.
Hvis jeg var blevet healet dengang var jeg nok kommet mig hurtigere eller ihvertfald fået muligheden for at opnå større balance i min krop og mit sind.
Jeg BLEV rask for det var ikke meningen jeg skulle herfra endnu. Jeg havde arbejdet ihærdigt på at blive rask og aldrig givet op og jeg havde fået muligheden for at kikke på mig selv.
Gøre mit liv til mit.
10 år tog det før min krop fungerede nogenlunde optimalt igen og mange flere år før jeg forstod hvorfor jeg havde fået kræft. Det var først da jeg selv blev healer og blev healet, at den 10’øre faldt.
Så til dig der har kræft eller kender nogen der har det. Stop ikke med at søge hjælp. Stop ikke med at søge svar i dig selv og forsøg at bevare håbet, troen og ikke mindst tilliden. Hvis du skal herfra med kræft i kroppen så er det, barsk nok, sådan det er, men bliv bevidst om at få det ud af livet, du ønsker bedst muligt. Vigtigst af alt er at være bevidst om din overbevisning om at være her.
Jeg er her for dig. Klar til at heale og lytte. Jeg har ingen mirakelkur. At have kræft er en proces der ofte har været år undervejs og derfor implementeret sig godt i dit system. Balancen skal genfindes eller aktiveres og det tager tid. Tid du måske ikke har, men gør et forsøg.
Jeg lover ikke at jeg kan gøre dig rask, det kan jeg i sagens natur ikke love, men jeg ved at det jeg gør og kan, virker mod større balance.
Kærligst
Line❤️