Line Brandenburg Clairvoyant Healer, Respondhealer, Sindsrobehandler og Buddhibehandler At heale og hjælpe mennesker er min passion. Jeg har lige så længe jeg kan huske, brugt mine evner til se og mærke alt hvad der rørte sig omkring mig. Selvom jeg havde disse evner var det ikke det jeg drømte om at bruge som ungt menneske. Jeg ville være Tøj Designer og det blev jeg. Jeg er uddannet på Danmarks Designskole og senere Art Director/Grafisk Designer i Eget Hus. Mine clairvoyante evner gjorde jeg brug af i min tid i reklamebranchen og havde succes med at forudsige trends og få idéer. Når jeg ikke fandt på, kom kollegaer, venner og bekendte til mig for at læsse af, få gode råd eller blot for at finde ro. Som årene gik var det ikke længere nok at være på forkant med tiden, jeg havde brug for at finde min egen ro. Finde tilbage til min kerne. Jeg startede på Healeruddannelsen v/Steen Kofoed og vidste at jeg skulle være Clairvoyant Healer og senere Respondhealer, Sindsrobehandler og Buddhibehandler. Idag kan jeg se at jeg hele mit liv er blevet undervist i at hjælpe mennesker. Hvad endten det var som trendsætter, idémager eller et lyttende øre. Alt handlede om at opøve mine evner og jeg er dybt taknemmelig for at jeg idag behersker mine evner, sundt, smukt og kærligt. Jeg er her for dig. Klar til at lytte og heale, så du kan gøre dit liv til dit. Kærligst Line Brandenburg Følg Line ﷯ ﷯
"Gør det du elsker at gøre til din levevej og du vil altid finde glæde i din hverdag". ARKITEKT ANDERS GJELSTRUP