Har du angst ... Eller kender du nogen der har det ...
Jeg ANEDE ikke at jeg i mange år havde angsten i mig.
Jeg gjorde karriere og stillede gerne op foran en forsamling og leverede. Nervøs og spændt bevars, men aldrig angst.
Måske er jeg heller ikke det klassiske eksempel på det at lide angst, men alligevel havde jeg angsten som en lille mand siddende på min højre skulder.
Altid var jeg lidt bange for fremtiden. Hele tiden var jeg ovre i - “Hvad nu hvis” og “Så sker der sikkert det” eller “Kan jeg nu også levere”. osv ...
Trods mine overbevisninger trådte jeg alligevel frem og gjorde som der blev forventet. Både fordi det var nødvendig mente jeg, men også fordi jeg ville. I længden sled det voldsomt på mig og jeg blev langsomme mere trist og træt. Forventningerne til mig selv var tårn høje og jeg var af den overbevisning at det havde mine omgivelser også til mig. Jeg var bare ikke bevidst om at det var mig der gav dem forventninger. Mig der skruede bluset for højt op. Mig der havde den pligtopfyldende pige siddende på min anden skulder.
Og så kan du godt se at mine skuldre blev noget af en tung byrde med angsten på min højre og den pligtopfyldende på den venstre. De to ting hænger jo selvfølgelig sammen og til sidst opsøgte jeg min gamle healer som jeg siden jeg var 25 har gået hos med jævne mellemrum. Med hendes hjælp fik jeg mere balance i mit sind og min krop og jeg overvandt langsomt mine små angstmomenter og med det fik jeg en større og større ro og bevidsthed om at jeg selvfølgelig var lige præcis som jeg skulle være med det jeg var, gjorde og kunne.
Det er nu mange år siden jeg første gang trådte det første skridt ud på scenen og idag føler jeg mig hjemme med den jeg er og det jeg kan og og gør.
Angst har mange ansigter og følelserne og de oplevelser der skaber angsten skal have tid til at finde sin i ro.
Har du angst skal du genfinde din ro. Finde ind til din kerne. Der hvor du er dig i den reneste form.
Tøv ikke med at søge hjælp. Opgiv ikke. Jeg er her for dig. Klar til at heale og lytte.
Jeg lover dig ikke at jeg kan gøre dig symtomfri, det kan jeg i sagens natur ikke love, men jeg ved at det jeg gør og kan, virker mod større balance, så du kan være en del af verdenen istedetfor at kikke ud på den.
Kærligst
Line❤️